Julefrokosten afholdes i Andkærhus fredag den 2. december og starter med udvidet fredagshygge klokken 14.30. Her serveres gløgg og æbleskiver som supplement til fredagsøllene. Man kan også vælge at springe fredagshyggen over og vente med at dukke op til senere:
Klokken 17.30 står Nordic Food Service nemlig klar med en luksus-julebuffet fra deres nyopførte Andkærhus-køkken bestående af både kolde og varme retter … samt naturligvis risalamande til dessert.
Overnisse Poulsen har lovet at (rigelige mængder af) drikkevarer og snacks er inkluderet i pakken, så du behøver hverken tage penge eller en pose med drikkevarer med hjemmefra.
Tag en partner med (helst din egen)
Til gengæld håber vi at du vil invitere din bedre halvdel med til julefrokosten. Det kunne være jule-hyggeligt!
Pris og tilmelding
Takket være en ultraskarp julepris fra Nordic Food Service kommer julefrokosten i år til at koste kr. 350,- pr. deltager.